|
|
Er der brug for eller krav til et målrettet kursus inden for faldsikring/højderedning i virksomheden? Ved arbejde i højde eller dybde kræves der, at brugerne har den rette kompentance. Eksempelvis ved tag-arbejde, brøndarbejde, indenfor telecom mastarbejde, højderedning m.m. Vore professionelle faldsikringskurser afholdes bl.a. på Brand- og Redningsskolen i Korsør.
Skal vi booke en plads på næste hold?
|
Grundlæggende faldsikring (1 dag) Består af en teoretisk og praktisk del. Teoridelen foregår om formiddagen og vil bestå af en gennemgang af love og regler om faldsikring, hvordan man træffer de passende sikkerhedsforanstaltninger ved fare for nedstyrtning eller gennemstyrtning, samt gennemgang af CE mærkning og EN normer. Den praktiske del foregår ude og vi gennemfører forskellige typer af afprøvnings momenter bl. a. tagarbejde – arbejde i brønd – mastarbejde m.m. – samt forevisning af redning af forulykkede mm.
Mastuddannelse (repetition) (1 dag) Mast- og redningsuddannelsen består af en teoretisk og en praktisk del. I teorien gennemgår vi love og regler på området, samt ansvarsplaceringen mellem henholdsvis bruger og arbejdsgiver. Den praktiske del indeholder arbejde i faldsikringssystem, forflytning i mast, nedtagning af skadet/forulykket kollega i mast.
Kompetent person / kontrol af faldsikringsprodukter (1 dag) Uddannelsen henvender sig til de firmaer, der har behov for egenkontrol af faldsikringsudstyr. Indeholder en teoretisk del med logbogføring og en praktisk del med tjek af faldsikringsudstyr i henhold til EN 365. Uddannelsen giver den kompetente person ret til at kontrollere faldsikringsudstyr fra producenten Sperian, dvs. mærker som bl.a.: Miller, SÖll, Troll, Komet, Meckel, Swelock og Antec samt produkter fra producenten Skylotec. Der opnås et certifikat, der er gyldigt i 3 år. |
Mast- og redningsuddannelse (2 dage) Mast- og redningsuddannelsen består af en teoretisk og en praktisk del. I teorien gennemgår vi love og regler på området, samt ansvarsplaceringen mellem henholdsvis bruger og arbejdsgiver. Den praktiske del indeholder klatring i mast, forflytning i mast, sikring i mast, nedtagning af skadet / forulykket i mast.
Avanceret faldsikring (2 dage) Overbygningskursus til grundlæggende faldsikring med yderligere fokus og forklaring om love og regler samt mange praktiske øvelser i højden og i besværligt miljø. Teknikker og øvelser i redning og evakuering fra højde samt nedtagning af skadet person.
Kundetilpassede uddannelser Firmaer og arbejdspladser med særlige behov eller ønsker, tilbyder vi en skræddersyet uddannelse med udgangspunkt i deres specifikke arbejdshverdag – eksempelvis brand- og redning, vindmølleindustri, rederier m.v.
Instruktion i brug af faldsikringsudstyr tilbydes. |
|
|