|
|
Af og til tager vi alle en dyb indånding og fylder lungerne med luft. Under normale omstændigheder kræver det ingen særlig anstrengelse. Vores vejrtrækning er fleksibel og tilpasser sig let vore forskellige, daglige aktiviteter.
Visse arbejdssituationer kræver dog, at vi beskytter vores åndedræt. Vore luftveje kan desværre ikke håndtere alt vi udsættes for. Hvordan du bedst beskytter det, er et spørgsmål om hvilket miljø du arbejder i. Når du kender det, kan vi finde det korrekte åndedrætsværn. Det er vigtigt. Livsvigtigt. |

|
Fakta om åndedrætsværn
| Risikovurdering åndedrætsværn |
CE standarder for åndedrætsværn |
1. Er der risiko for iltmangel? Man bør altid gå ud fra, at der findes risiko for iltmangel såfremt: • iltindholdet i et miljø, hvor der er sandsynlighed _for iltmangel, ikke er målt • iltindholdet er kendt og ligger under 20 _volumenprocent Filterudstyr må ej anvendes ved iltmangel.
2. Hvilke helbredsfarlige stoffer forefindes? Man skal kortlægge forekomsten af farlige stoffer og finde ud af: • deres hygiejniske grænseværdier og om de er _kræft- og/eller allergifremkaldende _(se bl.a. At-vejledning C.0.1 - August 2007: _Grænseværdier for stoffer og materialer) • optræder forureningen i gas- eller partikelform _eller som både gas og partikler • forureningens koncentration
3. Er der usædvanlige risici ved arbejdet? I visse arbejdsmiljøer er der f.eks. eksplosionsfare, og i disse miljøer må man således ikke anvende udstyr, som kan forårsage gnister.
Disse spørgsmål skal besvares før valg af udstyr!
Åndedrætsværn findes i flere varianter
| Filtrerende korttidsmasker |

| Engangsmasker, som dækker næse og mund. Støvmasker findes med og uden udåndingsventil. De giver den samme beskyttelse, men ventilen giver en klar fordel hvad angår komfort, reduceret udåndingsmodstand, fugtophobning pga. sved og man undgår duggede briller. Link til: Brug af filtermasker
| Halvmasker |

| Halvmasker dækker hage, mund og næse. Disse masker er forsynet med ind- og udåndingsventiler samt udskiftelige filtre. Halvmasker kan også leveres til ekstern luftforsyning.
| Helmasker |

| Som navnet siger, er det masker dækkende både øjne, næse, mund og hage. Helmasker har ind- såvel som udåndingsventil og filtrene kan skiftes. Helmasker leveres også til ekstern luftforsyning.
| Filtrerende åndedrætsværn TURBO |
 | Filtrerende åndedrætsværn med turbo er forsynet med en batteridrevet motor, som gennem et eller flere filtre blæser luft ind i åndedrætsværnet. Turboen kan kombineres med hel- og halvmasker eller hætter, hoveddel med tætsluttende visir/ansigtsskærm. Ansigtsdel, motor og filter skal være testet og godkendt. Kun de filtre, som udstyret er testet sammen med må anvendes.
|
EN 136 Helmasker EN 137 Trykflaskeapparater EN 138 Selvsugermasker med eller uden blæser EN 139 (EN14594) – Luftforsynet hel- og halvmasker EN 140 Halvmasker EN 141 Gas- og kombinationsfiltre EN 143 Partikelfiltre EN 145 Lukkede kredsløbsapparater med tilført ilt EN 149 Filtrerende ansigtsmasker – engangsmasker EN 371 AX gas- og kombinationsfiltre mod lavt-kogende organiske stoffer EN 402 Åndedrætsværn til evakueringsbrug - trykflaskeapparat med lungeautomat og helmaske eller bidemundstykke EN 403 Evakueringsengangs-hætter med filter ved brand EN 1146 Åndedrætsværn til evakueringsbrug - trykflaskeapparat med hætte EN 12245 Transportable gasflasker og fuldt beviklede kompositflasker EN 12941 Filtrerende åndedrætsværn med turbo og hætte EN 12942 Filtrerende åndedrætsværn med turbo og maske EN 14387 Gas- og kombinationsfiltre EN 14594 Trykluftforsynet åndedrætsværn (EN14594 erstatter EN139, 270, 271, 1835 og 12419 - gældende for alle produkter med nye godkendelser)
Friskluftforsynet åndedrætsværn
|

| Friskluftforsynet åndedrætsværn forsynes med frisk luft fra kompressor eller trykflasker. Luften fra kompressor ledes gennem et filterpanel til et trykluftsbælte og videre til en halv- eller helmaske, hætter eller hoveddel med tætsluttende visir/ ansigtsskærm. De forskellige dele skal være testet og godkendt sammen - dvs. slange, bælte, regulator og åndedrætsværn.
Der bruges friskluftforsynet åndedrætsværn: • når der er, eller er mulighed for, at der kan opstå iltmangel, dvs. mindre end 17% ilt i indåndingsluften • når luftforureninger forekommer i høje koncentrationer • når forureningens sammensætning eller koncentration er ukendt • når der ikke findes egnede filtre • når det foreskrives i lovgivningenalvmasker dækker hage, mund og næse
Luftforbrug - kompressorluft Den mængde luft en person forbruger, afhænger af den fysiske belastning og individuelle forhold hos den enkelte bruger. En bruger skal have minimum 3 gange så meget luft til rådighed som sit gennemsnitlige luftforbrug, for at der ikke skal ske et undertryk i åndedrætsværnet.
| Lukkede kredsløbsapperater |
 | (CCBA – Closed Circuit Breathing Apparatus) I et lukket kredsløbsapparat trækkes vejret i en lukket volumen (6 liter) og man tilfører kun en lille mængde oxygen (100 %) i et konstant flow ind i kredsløbet (1,2 liter ilt pr. minut). Man genanvender den mængde ilt fra udåndingsluften (17 % ) og har så installeret CO2 absorber patroner for optagelse / fjernelse af den stigende mængde CO2 (4 %) i udåndingsluften. Den stigende lufttemperatur holdes nede via installerede fryseelementer i apparatet, der afkøler indåndingsluften. Dette apparat anvendes til indsats, hvor der er behov for lang indsatstid / flugttid (tunneler – Metro – underjordiske parkeringshuse m.m.) Apparatets indsatstid er 4 timer. |
Diverse links Arbejdstilsynet - vejledning D.5.4 Åndedrætsværn Arbejdstilsynet - vejledning D.5.1 Trykluft til åndedrætsværn
|
|