En ny undersøgelse fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at mænd, der oplever støj på arbejdspladsen, har en øget risiko for sygefravær.

Læs om undersøgelsen her.


Arbejdstilsynet har oprettet et tema om støj på deres hjemmside - herunder en side med links til de vigtigste regler, instrukser m.m.. Læs om støj her.

Desuden har BAR Jord til Bord oprettet en side om støj i det grønne - se den her.


 

Kan du høre os for støjen?

 


Cirka halvdelen af os er dagligt udsat for mere end 85 dB på arbejdspladsen. Hvilket støjniveau arbejder du i? Se vort støjtermometer her.

Støj på arbejdspladsen accepteres ofte på en anden måde end andre former for støj, vi møder i hverdagen. Vi vænner os for eksempel til, at maskiner og værktøj er støjkilder. Faktum er, at støj er et alvorligt arbejdsmiljøproblem: høretab er – med en tredjedel af alle arbejdsrelaterede lidelser – en af de mest almindelige erhvervssygdomme i Europa.

Støj går ikke kun ud over hørelsen
Forhøjet blodtryk, stress, koncentrationsbesvær samt tinnitus kan også følge i kølvandet på støjen. Desuden kan kraftig støj medføre ulykker – man kan overhøre advarselssignaler og -råb, maskinfejl m.m.

Kan (v)i dæmpe jer
Mulighederne for støjreducering er mange. Vi har udvalgt en række samarbejdspartnere og kan nu tilbyde et helstøbt koncept inden for området støj.

Støj inddeles i 4 kategorier:

Fra industriel støj med en grænseværdi på 75-85 dB til "ingen forstyrrende" støj med en grænseværdi på 35-45 dB.

Udover at virke generende og skadeligt for hørelsen, er der andre sundhedsmæssige indvirkninger:

• Tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed
• Selv svag støj kan være psykisk belastende og ødelægge koncentrationen
• Visse kemiske stoffer kan gøre øret mere følsomt for støj eller kan på anden måde skade hørelsen
• Hos gravide kvinder kan lavfrekvente lydbølger trænge gennem væv og væske og påvirke fostrets høreorgan, der udvikles i sidste halvdel af graviditeten

Støj er en del af Regeringens arbejdsmiljøindsats frem til 2010.

Målet er:
• Høreskadende støj skal reduceres med 15 procent

• Generende støj skal reduceres med 10 procent

Herudover, skal man som arbejdsgiver og arbejdstager forholde sig til:

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006

Vi samarbejder med AM-gruppen samt SoundEar på dette område. Alle målinger gennemføres på retsligt grundlag og dokumenteres løbende.

Hvordan måler vi?
Valg af målemetode afhænger af støjens karakter.

• Akkrediterede målinger
• Støjovervågning/screening
• Interne/eksterne målinger
(– I forhold til støj overfor naboer)

I samarbejde med AMgruppen kan vi tilbyde høretest og screening/undersøgelser. Det er et lovkrav, at arbejdsgiver skal tilbyde en høreundersøgelse ved et støjniveau på >80 dB og en arbejdsmedicinsk undersøgelse ved et støjniveau på >85 dB.

Vi samarbejder med Alpha Akustik samt B.L. Støjisolering på dette område.

Dæmpningsmetoder:

• Dæmpning af støj ved kilde
– Indkapsling (”bulderhus”)
– Renovation af bygninger/maskinpark
– Krav til leverandører ved nykøb

• Akustisk
– Ophæng
– Vægge
– Andre gulv-/loft materialer

• Absorberer og reducerer det niveau af støj, der ellers trænger ind i øret
• Vær opmærksom på, at visse lyde skal kunne høres – f.eks. faresignaler og advarselssignaler

Der er flere ting at tage hensyn til ved valg af høreværn. For nogle kan det være generende at have på – man kan ikke tale med kollegerne, man kan ikke besvare et opkald eller give en besked. Måske bevæger man sig i forskellige støjområder i virksomheden og skal have det på og af. Bliver du nød til at tage det af for eventuelt at kommunikere, kan det være nok til at give dig en høreskade.


Støj er et arbejdsmiljøproblem. Høreskader er uoprettelige og der er med rette stor fokus på området. Støj skal indgå som en del af virksomhedens APV, såfremt den ansatte kan udsættes for risici som følge heraf.

Vi har udvalgt en række samarbejdspartnere og kan tilbyde:

• Virksomhedsgennemgang
• Analyse af behov
• Løsningsforslag mht. behov for
– Samarbejdspartnere
– Produktvalg
– Støjdæmpende tiltag
• Prisoverslag/tidshorisont
• Igangsætning af projekt
• Opfølgning
• Aflevering

 

Bliv kontokunde hos Procurator A/S
Procurator A/S • Stærevej 2 • 6705 Esbjerg Ø • +45 76 11 50 00 • info@procurator.dk